NYHED: DUCO60 – Ny afdækning til Ø600

DUCO60 er en udvidelse af vores brøndafdækningsserie i belastningsklasse B125 (12,5 tons), som udover den nye DUCO60, indeholder DUCO32 og DUCO42 i hhv. størrelse Ø315 og Ø425.
DUCO60 passer til Ø600 opføringsrør og er som DUCO32 og DUCO42 fremstillet i støbejern. Belastningsklassen på 12,5 tons gør DUCO60 ideel til f.eks. indkørsler eller områder, hvor de højeste trafikbelastninger ikke forekommer. Derudover har DUCO60 en karmhøjde på 195 mm. Dette gør DUCO60 perfekt til områder, hvor brønden er afgrænset af belægningssten. DUCO60 bliver lagervare i midten af september.

I kan læse mere om DUCO60 og downloade vores nye datablad på følgende link:

http://duco.dk/produkt/222032612/

29/08-2018

Mød DUCO i Odense fredag d. 31. august

Fredag d. 31. august udstiller DUCO på ScanPipe’s jubilæumsmesse, som afholdes på Holkebjergvej 150 i Odense fra 8.00 – 16.00. På vores stand kan I se et udvalg af vores produkter til vandafledning, specialafdækninger samt let og tungt brøndgods. Derudover fortæller vi nærmere om, hvordan DUCO er blevet en grundliggende del af skybrudshåndteringen i København.

Vi glæder os til at se jer!

27/08-2018

Ny supercykelsti mellem Farum og Allerød

På strækningen mellem Farum og Allerød bliver der anlagt en 7,2 km lang supercykelsti, som forbinder Allerød og Furesø Kommune, samt de to byområder Farum og Lillerød. En supercykelsti har til formål at skabe en bedre oplevelse på cykelstierne og i særdeleshed give pendlere, som bruger cyklen som transportmiddel, bedre forhold.

Til at afvande strækningen har DUCO leveret rendesteskarme og riste. Rendestenskarmen er designet, så den kan anlægges tæt på vejstrækningens kantsten. Produkterne er fremstillet i støbejern og kan klare belastninger op til 40 tons. Derudover kan risten indtage relativt meget vand med et indløbsareal på 460 cm2.

Følg dette link for at se andre afvandingsprojekter hvor DUCO har været leverandør:
http://duco.dk/rendeprojekter/

26/07-2018

Forebyggelse imod oversvømmelser på Amaliegade

AMALIEGADE – FOREBYGGELSE IMOD OVERSVØMMELSER

Amaliegade strækker sig fra Skt. Annæ Plads over Amalienborg Slotsplads til Esplanaden, som ligger tæt ved Kastellet. Udover at føre til Amalienborg Slotsplads fra to sider, er Amaliegade også kendt for at huse flere ambassader samt Energistyrelsen.

Amaliegade blev hårdt ramt under skybruddet d. 2. juli 2011. Skybruddet var denne dag så intenst, at flere kældre og lavtliggende lejligheder i København stod under vand. Amaliegade var et af de områder, som blev hårdt ramt, hvor bl.a. ambassader og virksomheder blev beskadiget.

Efter skybruddet har området været igennem en gennemgribende modernisering af sit afløbsnet, hvor Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR) har anlagt MAXI 300 afløbsrender. MAXI 300 afløbsrenderne leder nu regnmasserne ud i havnen via underjordiske skybrudsledninger. Dette sikrer området imod fremtidige skybrud.

I kan læse mere om HOFOR’s projekter, hvor DUCO har været leverandør af bl.a. klimarender, på følgende link: https://lnkd.in/dnmhb6d

Nyt HYDROblock datablad

HYDROblock-serien er en unik afløbsrende, da rist og rende er støbt af ét stykke støbejern. Dette giver en ekstremt stærk rende, som egner sig til høj trafikbelastning (F 900) og til hyppig overkørsel på tværs af renden. HYDROblock-seriens monolitiske udformning betyder også, at renden ikke har løse dele, hvilket både gør renden meget trafiksikker, og forhindrer renden i at klapre.

HYDROblock-serien er fremstillet af sejjern (GGG) og er en rendeløsning, som ofte bruges i eksempelvis lufthavne, busterminaler eller containerterminaler, hvor kravene til rendens styrke overgår det normale. Afløbsrenden kan leveres med en ristebredde på 100, 150, 200 og 300 mm.

HYDROblock-serien er på det danske marked bl.a. anvendt i Tårnby Kommunes saltlager og hos busterminaler i Hvidovre Kommune, hvor afløbsrendens monolitiske udformning, belastningsklasse og store indløbsareal var afgørende parametre.

I kan læse mere om HYDROblock-seriens fordele og downloade vores nye datablad på følgende link:

http://duco.dk/produkt/5160050/2.pdf