BYGGERI’20 bliver til BYGGERI’22

Danske Byggecentre har pga. Corona-situationen meddelt at BYGGERI’20 desværre helt må aflyses.
Til gengæld har vi fået oplyst datoer for BYGGERI’22, og glæder os til at MESSE C i Fredericia igen
må slå dørene op for besøgende. BYGGERI’22 afholdes 1. til 4. marts 2022, og vi forventer naturligvis
at deltage med spændende nyheder som vi plejer.

BYGGERI’20 midlertidigt udskudt

På baggrund af opfordringer fra sundhedsmyndighederne og den danske regering, er BYGGERI’20 midlertidigt udskudt, for at begrænse udbredelse af Corona-virus i Danmark.
Vi følger udviklingen nøje, og står på spring til at møde jer på vores messestand, så snart arrangørerne melder klar til at skyde messen i gang.

DUCO deltager på Byggerimessen fra 10.-13. marts 2020

Du finder os på stand E-7205, hvor vi viser udvalgte produkter fra vores sortiment af brøndgods og afløbsrender.
Få gode råd og vejledning, og hent gratis vores nye Entreprenørbog, med alt hvad du behøver at vide indenfor brøndafdækning.

Hvis du har spørgsmål til dagene, er du velkommen til at kontakte os på telefon 66 18 08 94.

Vi glæder os til at se jer.

Ny medarbejder i DUCO

Den 17/02-2020 har vi budt velkommen til Palle Dahl, som ny medarbejder i DUCO. Palle vil supplere vores interne salgsafdeling med ordrehåndtering, tilbudsberegning og rådgivning til kunder, samt varetage opgaver indenfor markedsføring. Palle kommer fra en lignende stilling, hvor han i en årrække har betjent installatørkunder indenfor VVS, el- og kølebranchen.

Personaleændring i DUCO

Vi må desværre meddele at Esben Tougaard stopper hos DUCO pr. 29/11-2019, da Esben har valgt at søge nye udfordringer. Esben har været en særdeles vellidt kollega, som i hverdagen bidrog med godt humør og positiv indstilling. Vi har i DUCO været glade for at have Esben som kollega og ønsker ham alt godt i fremtiden.

DUCO støtter Julemærkefonden og Danske Hospitalsklovne

I stedet for julegaver, har vi igen i år valgt at bruge midlerne til at støtte velgørende projekter. Derfor har vi valgt at støtte Julemærkefonden og Danske Hospitalsklovne.

JULEMÆRKEFONDEN

Julemærkefonden er den del af Julemærkehjemmet, som hvert år hjælper børn mod mobning, ensomhed og overvægt. Det gør de bl.a. ved at sende børn på Julemærkehjem, hvor de opbygger en masse kompetencer indenfor bl.a. trivsel, læring og udvikling.

DANSKE HOSPITALSKLOVNE

Danske Hospitalsklovne hjælper syge børn på hospitaler. I samværet med hospitalsklovnen kan barnet lægge afstand til sin egen situation og være barn som andre børn. Dét giver barnet selvværd og styrke til at håndtere sin situation langt bedre.

 

NYHED: Entreprenørbogen 5. udgave er udkommet!

DUCOs Entreprenørbog har udviklet sig til at være branchens opslagsværk indenfor brøndgods. Bogen er opbygget så den er nem at slå op i og indeholder hele vores sortiment indenfor brøndafdækning.

Vi har opdateret indholdet og i juli 2019 udkom 5. udgave af Entreprenørbogen. Den indeholder nu hele vores produktsortiment, og er stadig opbygget i den genkendelige stil som du kender.
Bogen indeholder brøndafdækninger til Ø280, Ø315, Ø425, Ø600, Ø800 og Ø1000, rendestenskarme, DUCOLET, HUGO & HUGOline, topringe, kegler og dæksler i genbrugsplast samt andre specialafdækninger. Bogen indeholder kort sagt alt du skal bruge indenfor brøndafdækning.

Du kan ganske gratis bestille bogen. Det kan du gøre på en af følgende to måder:

Mail: duco@duco.dk
Telefon: 6618 0894